Er du plaget af uønsket hårvækst?
Så har vi løsningen til dig. Du kan nu sige farvel til uønsket hårvækst, og det er helt op til dig hvilke områder, der skal behandles, f.eks.: Armhule, ben, bikinilinje, ansigt, skuldre eller ryg.

Hurtig og effektiv hårfjerning
Vi anvender en diodelaser: eMax fra SYNERON. Den har dét yderligere raffinement at laserlys impulsen af millisekunders varighed ledsages af en såkaldt RF (radiofrekvens) impuls. Det er højfrekvent vekselstrøm, der ligesom i en mikrobølgeovn udvikler en centraliseret varme. Herved opnås et samspil, der giver større dybdevirkning på hårsækken, og samtidig øges muligheden for at man opnår det ønskede resultat: varig ødelæggelse af hårsækken og hårfrihed.

Før behandlingen
For konsultation - Konsultationen hjælper dig med at bringe klarhed over hvilken behandling, der er den bedste for dig og hvilke eventuelle reaktioner, der kan opstå efter behandlingen. Du bør altid gøre opmærksom på dine eventuelle tidligere behandlinger eller sygdomme før en behandling.
Du vil få en grundig information om effekt og varighed af behandlingen.

Det er afgørende ikke at være solbrændt eller have anvendt selvbruner inden og imellem behandlingerne. Hvis huden er mørkere end hårfarven, opnås der ikke det mest optimale behandlingsresultat, og der vil være øget risiko for bivirkninger, som f.eks. forbrænding. Derfor kan du opleve at måtte udsætte din tid til behandling, fordi din hud er for mørk.

Området, der ønskes behandlet, skal barberes med skraber et døgn før behandlingen. I perioderne imellem behandlingerne må der ligeledes kun anvendes skraber - det vil sige, at der hverken må anvendes pincet eller foretages voksbehandling.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Under Behandlingen
Før behandlingen begynder får du beskyttelsesbriller på,
så laserlyset ikke generer øjnene. Selve behandlingen føles
som et kortvarig prik/stik i huden efterfulgt af varme.
Der anvendes cooling gel, der er lettere smertelindrende. Nogle hudområder kan være mere følsomme og måske opleves en vis smerte når hårene rammes. Det er ikke en smerte, som er til stede efter behandlingen.
Hår gennemløber 3 faser: Vækstfase, hvilefase og afstødningsfase.
Der opnås varig hårreduktion af mørke hår som er i vækstfase, men alle hår er ikke i samme fase på samme tid og derfor vil resultatet af behandlingen variere fra gang til gang. Derfor kan alle hår heller ikke fjernes fuldstændig, men mængden af mørke hår vil reduceres med varigt resultat.

Laser lyset ledes af det mørke farvestof i håret ned i hårsækken. Denne opvarmes og går til grunde. Derfor kan gennemsnitlige lyse hår ikke behandles med denne type laser.

Efter behandlingen
Huden kan være lidt rød og der kan være lidt hævelse omkring det enkelte hårstrå - som ved gåsehud. Dette forsvinder i løbet af nogle timer.
Nogle kan have glæde af efterbehandling med salve/creme.
Du kan se alle hårene efter behandlingen. De skal først skubbes op til overfladen, hvilket sker i samme tempo, som de øvrige hår vokser, ca. 0,1 mm pr. døgn.

Undgå unødvendig irritation af huden i 24 timer efter behandlingen samt sollys på behandlingsstedet i 2 uger efter.
Du bør ikke skrabe hårene det første døgn for at undgå for meget irritation i huden.

Hvor mange behandlinger
Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger den enkelte føler er tilstrækkeligt. Der vil være nogle hudområder, hvor hårene lettere forsvinder fra end andre. Vi anbefaler, at der som minimum går 6 uger mellem behandlinger på det samme hudområde. Normalt ses stor reduktion i antallet af hår efter 3-6 behandlinger. I ansigtet er det sværest at reducere hårvæksten, efter 3 behandlinger vil man reducere hårvæksten med ca 50 %. I bikinilinien vil man efter ca. 4 behandlinger kunne reducere hårvæksten med 70-95%. En manderyg kan aldrig blive helt hårfri, men man vil kunne reducere væsentlig.
Det kan aldrig garanteres, at man bliver 100% hårfri, da der altid vil kunne dannes nye rigtige hår ud fra dunhår som følge af arvelige forhold, medicinsk behandling eller hormonelle påvirkninger.

Hvorfor flere behandlinger?
Selve håranlægget som forsyner en hårkanal med hår består ikke kun af en enkelt hårfollikel, men af en hel lille flok af hårsække (typisk 4-8) som skiftes til at være aktive. Og en hårsæk er aktiv i et par måneder. Herefter går den i en hvilefase og afløses så af næste hårsæk i håranlægget. For at komme igennem hele håranlægget skal man derfor regne med 3-8 behandlinger med et interval på 1-4 måneder. Antallet og hyppigheden af behandlinger er afhængig af, hvor på kroppen man skal have fjernet hår, og vil desuden variere fra person til person.

Behandlingsresultaterne kan variere p.g.a. individuelle faktorer, medicinsk historie, hud- og hårtype, kundens overholdelse af før-/ og efter instrukser og individuel respons på behandlingen.

Som hovedregel er 60-80 % af hårene væk permanent efter 3-8 behandlinger
Opfølgende behandling kan være nødvendig i områder, hvor der kan dannes nye hår, f.eks. på ryggen af mænd eller hos kvinder med hormonelle forstyrrelser som PCO etc.

Hvor lang tid tager en behandling?
En behandling af ansigtet tager ca 15 min og en behandling af en ryg eller underben tager ca 1 time. En overlæbe tager få minutter, en bikinilinje eller armhuler ca.15 minutter. Der er ingen grænse for hvor store områder der kan behandles i en session.

Bivirkninger
Huden kan virke irriteret kort efter behandlingen, den vil evt. fremstå højrød og med en let hævelse omkring de enkelte hårstrå.
Forbrænding af huden ses yderst sjældent, men kan opstå, hvis huden umiddelbart har været udsat for sollys eller er for mørk.
Hvis der fremkommer forbrænding eller på anden måde irritation af huden, vil det være muligt at kontakte vores læge eller sygeplejerske.

Generelle kontraindikationer (forhold der taler imod behandling)
·        Kræft, specielt hudkræft
·        Graviditet
·        Brug af antibiotika mod uren hud
·        Solbadning eller solarium indenfor de sidste 3 - 4 uger
·        Aktiv Herpes inflammation på behandlingsområde
·        Ikke-kontrolleret diabetes
·        Tendens til keloid ardannelse
·        Følsom og tør hud
·        Ikke-kontrollerede hormonforstyrrelser
·        Under antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling).
·        Epilepsi
·        Fortid med blødningskoagulopathies - hvis du er bløder.
·        Pacemaker



Se brochure - klik og forstør