FILLER

Rynkebehandling med filler:

Jeg har 7 års erfaring som injektionssygeplejerske og tager hvert år nye efteruddannelser, deltager hvert år på store internationale verdens kongresser, for at sikre den nyeste viden og lære nye injektionsteknikker. 

Jeg er ambassadør og træner for Mertz/Noscomed i Skandinavien.

Jeg har gennem årene fået stor erfaring i at se på ansigter, og jeg sætter en ære i at tilrettelægge mine behandlinger, således at de hver især er unikke og tilpasset den enkeltes behov. For mig er det meget vigtigt at behandlingen giver et friskt, naturligt og harmonisk resultat.

 

Gratis for konsultation:

Inden din behandling skal du have en konsultation, hvor du får information og professionel vejledning og hvor vi sammen planlægger lige netop den behandling, som passer til dig. 

Efter information om behandlingen er givet både skriftlig og mundtlig, skal der minimum gå 2 dage før behandlingen kan finde sted, ifølge bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen 

Tag gerne en ven eller veninde med til forundersøgelse.

 

Hvad er Belotero®?

Belotero® er en filler, som er fremstillet af den samme volumengivende og fugtgivende komponent, som allerede findes i din hud – nemlig hyaluronsyre (hyaluronic acid – HA) og vand. Hyaluron har du allerede i huden.  Hyaluronsyre har en stor evne til at binde væske i huden og dermed give fylde. HA kan bære op til 1.000 gange sin egen vægt i vand og på den måde opretholdes hudens jævnhed (den fugtigvende effekt) og fedtstoffer (den volumengivende effekt). Produktet er altså et naturligt valg for dig, der gerne vil have færre linjer og rynker. 

 

Hvorfor Belotero®?

Efterhånden som vi ældes, kan det ikke undgås, at huden mister sit ungdommelige udseende, da produktionen af hudens naturlige volumen og fugtgivende stoffer, herunder hyaluronsyre, forsvinder, og det giver linjer og rynker på steder, hvor huden engang var ungdommelig og glat. Modsat andre fillers, så har Belotero® en ekstra krydslinkende proces, som giver en bedre balance af højere elasticitet, spændstighed og kohæsivitet, og  som øger tilpasningen til din hud og dermed giver et bedre og blødere resultatet. 

Belotero® er derfor specialdesignet til at kunne integrere sig i huden, så du opnår et fint og jævnt resultat uden at påvirke dit ansigts naturlige konturer. Der er ingen, der kan se, hvordan du holder din hud så frisk og ung. Hemmeligheden bag Belotero® vil også være din hemmelighed. 

 

 

 

Belotero®-porteføljen

- Belotero® Hydro er en skinbooster, som får din hud til at se frisk og ung ud. Den fantastiske kombination af HA og glycerol giver din hud den bedste genhydrering, så huden får sin naturlige fugtighed tilbage.

- Belotero® Soft og Belotero Balance udglatter alle slags rynker, så du ser friskere ud og føler dig godt tilpas igen.

- Belotero® Intense udglatter selv dybe rynker og gør dine læber mere fyldige.

- Belotero® Volume genskaber dit ansigts (og/eller læbers) naturlige volumen. En ideel filler for smukke og fyldige kurver. Giver fantastisk flotte kindben.

 

Hvad kan Belotero® tilføre ansigtet?

- Genhydrering: Sluk hudens tørst

Genhydrering hjælper din hud til at genvinde sin naturlige teint og samtidig styrkes hudens fasthed, glans og elasticitet. Hyaluronsyre anvendes til at forebygge rynker og giver en aktiv genhydrering, så huden i ansigtet, på halsen, brystkassen og hænderne bliver både fastere og glattere. 

- Behandling af rynker: Udglat dine rynker

Hyaluronsyre bruges til at udfylde og udglatte rynker, furer og andre områder, som trænger til behandlinger – herunder nasolabiale folder, læber og mundens konturer.

- Behandling af hele ansigtet: Genskab volumen og ansigtets konturer

Med en fuld ansigtsbehandling behandles alle ældningstegn samtidigt, så du dermed opnår et ensartet og smukt resultat. Dette kan gøres med flere af Beloteros® fillere – lige fra de lette fillere, som udglatter huden, til de dybere volumengivende fillere, som kan genskabe det tabte væv og dermed genopbygge ansigtets naturlige konturer.

 

Vi tilbyder bl.a behandling af:

- Rygerynker, nedafgående mundvige

- Furen mellem næse og mundvige 

- Læbeforstørrelse, læbekorrektion  

- Vredesfure mellem øjenbrynene evt. i kombination med Botox 

- Reduktion af rander under øjnene 

- Kindbensløft – markering

- Markering af kæbelinje

- Hage markering

- Reduktion af ar

- Behandling af øreflipper

- Fullface soft lift

- Forbedring af hudstruktur ar/porer/spændstighed - Skinbooster

Før behandlingen

Brug af hovedpine piller som fx treo, kodimagnyl og ibuprofen, samt visse naturpræparater nedsætter blodets evne til at størkne, og dermed kan man derfor risikere øget hævelse i forbindelse med behandlingen. 

Man bør fjerne make-up i det område, der skal behandles.

I forbindelse med for konsultationen skal du redegøre for eventuelle sygdomme, allergier, om du tager medicin etc. 

 

Hvordan foregår behandlingen?

Den dag du møder op til behandling, tager vi igen en kort snak om din behandling, der bliver taget fotos af dig. Vi tilbyder at huden før behandling påføres en lokalbedøvende creme.

Under behandlingen injiceres produktet( en krystalklar gele) med en meget lille nål/kanyle i det område, der skal behandles. Behandlingen tager som regel ca. 30 minutter.

Belotero® optages så hurtigt i dit hudvæv, at du – i modsætning til andre fillere – stort set ikke kan mærke det injicerede produkt, når du føler på det behandlede område. Dette er særligt vigtigt på områder som læberne, hvor du ønsker at se et smukt resultat, uden at det føles anderledes.

 

Efter behandlingen

Nogle patienter oplever let hævelse eller rødme umiddelbart efter indsprøjtningen, som dog ofte forsvinder ret hurtigt efter behandlingen. Nogle kan begynde at arbejde igen med det samme. Eftersom Belotero® injiceres i huden, kan der i sjældne tilfælde forekomme blå mærker, men dem kan du nemt dække med lidt concealer. 

Læberne hæver forholdsvis meget, og derfor har de fleste ikke lyst til at gå på arbejde dagen efter behandling af læberne. Undgå at berøre det behandlede område i 3 timer efter behandlingen. Derefter kan stedet vaskes forsigtigt med vand og sæbe og der kan anvendes en let make up.

 

Undgå at udsætte det behandlede område for stærk varme (fx solarium og solbadning) eller ekstrem kulde i de første dage efter behandlingen.

 

Hvor længe holder Belotero®?

En af de største fordele ved Beloteros® fillere er, at virkningen holder længe – mellem 9-18 måneder – men virkningen er ikke permanent. Hvor længe behandlingen holder er individuelt og afhænger af en række forskellige faktorer som fx hvilket område der behandles, hudtype, hudens tilstand, struktur, livsstil og alder. 

Når du kommer til kontrol, kan det sommetider være en fordel med endnu en injektion for at understøtte den første behandling. 

 

Gør det ondt?

Når produktet injiceres i huden for at udglatte linjer eller rynker, for genopretning af de naturlige konturer eller for genhydrering af huden, er behandlingen stort set smertefri. Enkelte patienter kan dog opleve et let ubehag. Huden kan før behandlingen eventuelt lokalbedøves med en creme (EMLA 

Beloteros® fillere fås også med lidokain, som har en smertelindrende virkning, og gør behandlingen så behagelig som mulig. 

 Huden kan før behandlingen eventuelt lokalbedøves med en creme (EMLA). Det er også muligt at bedøve området omkring munden med en lokalbedøvelse (som hos tandlægen).

 

Er der nogen bivirkninger?

Beloteros® fillere er baseret på hyaluronsyre og vand, som er en naturlig del af huden. Risikoen for allergiske reaktioner er derfor meget lille, og det er altså ikke nødvendigt at gennemgå en allergitest inden behandling. Selve injektionen kan dog godt give reaktioner som fx svag rødme, hævelse, kløe og små blå mærker på det sted, hvor injektionen er givet. De forsvinder ofte kort efter injektionen og er typisk borte inden for en til to dage.